Covid – 19

1. februar 2022

Fra tirsdag den 1. februar 2022 ophører alle restriktioner. Dette betyder, at vi ikke længere skal bære mundbind i klinikken, men at vi stadig har fokus på smitteforebyggende tiltag.

Da smitten er høj i samfundet, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du fortsat er opmærksom på følgende:

6 generelle råd
Sundhedsstyrelsen anbefaler 6 generelle råd om smitteforebyggelse og anbefaler, at du tænker dem ind i alt, hvad du foretager dig – i hjemmet, i det offentlige rum, i skolen og på arbejdspladsen.

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

26. november 2021

Der er nye retningslinjer på vej for at mindske smittespredning af corona, herunder genindførslen af mundbind, øget brug af coronapas og kortere gyldighed af en negativ test i forhold til coronapasset.

Epidemikommissionen er ikke færdige med at forhandle om bestemmelserne, men som det ser ud nu, vil der blive indført krav om mundbind i sundhedssektoren. Det vil gælde både for besøgende, patienter og ansatte. Der forhandles fortsat om reglerne for ældresektoren.

Danske Fysioterapeuter er i kontakt med myndighederne og melder mere ud så snart de præcise retningslinjer foreligger.

Vi forventer, at der lige som tidligere vil være beskrivelser af undtagelser for den generelle regel om brug af mundbind.

Indtil videre bærer medarbejdere og patienter mundbind på klinikkens fællesarealer og i behandlingsrum men ikke under træning ved holdaktivitet

 

14/6-2021

Sundhedsstyrelsen har dags dato oplyst, at det ikke længere er et krav at anvende mundbind i privat praktiserende klinikker, herunder Fysioterapi, Osteopati, massage etc. Afstandskravet på 1 m skal stadig overholdes og gerne 2 m hvis muligt.

Vi glæder os til at se dig.

Mvh. Egedal Fysioterapi & Rygcenter

 

7/4-2021

Krav om Coronapas gælder ikke i fysioterapien, bortset fra deltagelse på slankehold og golfhold da disse hold ikke hører ind under sundhedsvæsnet.

 

5/1-2021

Danske Fysioterapeuter skriver:  Der er ikke nyt i restriktionerne, som vedrører sundhedsvæsnet.

Det betyder, at vi fortsat er åben til behandling og træning.

Det er vigtigt at vi alle passer på hinanden, derfor har vi også høj fokus på hygiejnen og afstanden. 

 

4/1-2021

Tilføjelse til retningslinjerne: Mundbind eller visir skal benyttes på klinikkens fælles arealer samt under behandling og ved holdtræning.

 

16/12-2020

En opfølgning på pressemødet her til aften, hvor regeringen har meldt nye restriktioner ud.

Kære patienter

Vi er netop fra vores fagforening, Danske Fysioterapeuter, blevet gjort opmærksom på at klinikker for fysioterapi ikke er omfattet af den bebudede nedlukning. Ved en fejl har ritzau skrevet at fysioterapi er lukket fra i næste uge, men dette er altså ikke tilfældet. Klinikker for fysioterapi og osteopati er en del af sundhedsvæsnet og er derfor forsat åbne for patienter.

Klinikken holder således forsat åben for både holdtræning og individuel behandling. Vi passer på hinanden og har forsat forsat fokus på afstand og skærpede hygiejne tiltag.

Vi glæder os til at se jer

Mvh. Egedal Fysioterapi & Rygcenter

 

7/12-2020

Jævnfør de opdaterede retningslinjer fra sundhedsstyrelsen og Danske fysioterapeuter må vi vi som tilknytning til sundhedsvæsnet forsat holde åben og varetage behandling og holdtræning. Se retningslinjer nedenfor.

 

25/10/-2020 – Opdaterede retningslinjer

Efter de nyeste anbefalinger fra sundhedsstyrelsen bedes du møde op med dit eget mundbind. Hvis du ikke har mundbind bedes du henvende dig til personalet, så udleverer vi et mundbind til dig. Vi tager et mindre gebyr på 5 kr.
Mød op så tæt på den aftalte tid, for at minimere antal personer på klinikken samtidig.
Kom alene, og hvis du kommer ifølge med din partner eller andre skal de så vidt muligt vente udenfor. Børn må gerne have deres forældre med ved behov for dette.
Venteværelse er indrettet med begrænsede siddepladser og med god afstand.
Når du ankommer klinikken har vi placeret sprit dispensere udenfor og indenfor døren, som du skal benytte før du kommer indenfor.
Find en ledig stol i venteværelse og vent på at din fysioterapeut kommer og henter dig.
Din fysioterapeut følger dig ned til jeres behandlerrum. Du skal ikke åbne/lukke døren selv.
Du vil opleve at såvel briks som redskaber vil bliver sprittet af både før og efter brug.
Din fysioterapeut vil opfordre dig til at spritte dine hænder, inden en evt. fysisk undersøgelse og behandling udføres. Det kan være at din behandling bliver en smule anderledes end du er vant til, for at holde mest mulig afstand og reducere risiko for smitte.

De nye retningslinjer indebærer, at man nu skal bære mundbind/ visir når man færdes på klinikkens fællesarealer og er til behandling op på klinikken. Som holdtræningspatient skal man nu bære mundbind, når man møder op på klinikken og når man forlader den igen. Det er ikke nødvendigt at have mundbind på under selve træningen. Her skal man hold afstand ( min. 2 meter). Endvidere afsluttes holdene 10 min. før tid for at undgå for mange mennesker på klinikken.

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved din behandling.

Og HUSK – Vigtigt at du ikke møder op med symptomer på COVID-19 som feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed.
Hvis du har haft symptomer på sygdom under 48 timer inden din konsultation, eller er i tvivl om dette, skal du kontakte os og aflyse din aftale.

Når du forlader klinikken, skal du huske at spritte dine hænder inden du går.

Mvh. Egedal Fysioterapi & Rygcenter

28/9-2020

Den seneste information fra  sundhedsstyrelsen:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personale, patienter/borgere og pårørende bruger ansigtsværnemidler, når der ikke kan holdes 1 meters afstand og 2 meters afstand, hvis man ved, at patienten/borger er i øget risiko.

Dette indebærer, at man som patient/ pårørende nu skal bære værnemidler (mundbind/ visir), når  man befinder sig i fysioterapiens fælleslokaler samt når man er til behandling på klinikken. Husk selvfølgelig også at holde en god håndhygiejne ved at benytte vores sprit dispensere

Ved Holdtræning er der vigtigt at der bliver holdt afstand samt at der er fokus på hygiejne og rengøring.

Mvh. Egedal Fysioterapi & Rygcenter

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 


 

Se alle vores træningshold i den samlede oversigt over vores holdtræning.